Opdræt
Præsentation af Grand Danois Klubbens opdrættere
Grand Danois Klubbens opdrætterliste præsenterer de af klubbens opdrættere der ønsker at stå opført på denne. De opdrættere som har ønsket det, har ligeledes et direkte link til deres respektive kennel-hjemmesider - klik blot på boksen med pågældende opdrætter. Listen består af danske medlemmer af Grand Danois Klubben, der har et registreret kennelmærke i Dansk Kennel Klub.
Fra den 1. august 2010 trådte nye regler om i kraft om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.
Hvis en opdrætter laver mere end 2 kuld om året er vedkommende omfattet af disse nye regler.
I forbindelse med disse nye regler er den frivillige opdrætteruddannelse lavet om til en hundeholderuddannelse, som er påkrævet, før man kan ansøge om kennelmærke.
Mere info om hundeholderuddannelsen kan findes her
Mere info om ansøgning af kennelmærke kan findes her
Information om avlshanner på granddanoisklubben.dk
Fra 2011 vil det være muligt at annoncere sin avlshan på klubbens hjemmeside.
Listen er tiltænkt som et godt overskueligt værktøj til klubbens opdrætter og medlemmer, men bestemt også for udenlandske opdrættere, som søger egnede hanner til deres tæver.
Før at en hanhund kan optages på listen, skal den være præmieret med mindst præmieringsgraden 'good' på en DKK-anerkendt udstilling*. Ligeledes bør ejeren/ejerne af en hanhund, der stilles til avlstjeneste på listen, iagttage og følge klubbens etiske retningslinjer for opdræt i Grand Danois Klubben.
* Da nye avlsgodkendelseskriterier træder i kraft 1. januar 2011, skal hanhunde, der præmieres for første gang efter denne dato præmieres med præmieringsgraden 'very good'. Hanhunde, der er præmieret inden 1. januar 2011 skal stadig have opnået 'good' som mindste præmieringsgrad.
Listen med avlshanner er udelukkende for Grand Danois Klubbens danske medlemmer.
Hanhundene er opført på listen i alfabetisk orden efter kennelnavn.
Det koster 100 kr. om året pr. hanhund.
For at få en hanhund opført på listen, skal der sendes følgende til webmasteren af hjemmesiden:
- Et godt, vellignende billede af hanhunden
- Hundens fulde stambogsnavn og fødselsdato
- Hundens stamtavle
- Titler hunden måtte have opnået
- Eventuelle sundhedsoplysninger
- Opdrætters navn og ejers navn og emailadresse
- Evt. link til ejers hjemmeside
- Der skal anføres, hvis der kun forefindes frossen sæd fra hanhunden