Tilmelding

Tilmelding til udstillinger i både Dansk kennel Klub- og Grand Danois Klub-regi foregår enten ved online-tilmelding på DKK Hundeweb eller manuelt til Dansk Kennel Klub eller Grand Danois Klubben:

Adgang til DKK Hundeweb og onlinetilmelding her

Hent Dansk Kennel Klubs anmeldelsesblanket til manuel tilmelding her og send den til:
Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand.

Hent Grand Danois Klubbens anmeldelsesblanket til manuel tilmelding her og send den til:
Kurt Eriksen, Kohavevej 13, 4700 Næstved, tlf.: 55737646, e-mail: kurt@great-danes-denmark.com

Spørgsmål vedrørende Grand Danois Klubbens udstillinger rettes til:
Kurt Eriksen, Kohavevej 13, 4700 Næstved, tlf.: 55737646, e-mail: kurt@great-danes-denmark.com

Klasser og gebyrer 2010

Der kan anmeldes i nedenstående klasser ifølge udstillingsreglementet.
Det er hundens alder på udstillingsdagen, der er afgørende for, hvilken klasse den kan deltage i.

Anmeldelsesgebyrerne for 2010 er som følger:

Klasse Alder Manuel Web
Babyklasse (uofficiel) 3-6 måneder 250 kr. 225 kr.
Hvalpeklasse (uofficiel) 6-9 måneder 250 kr. 225 kr.
Juniorklasse 9-18 måneder 365 kr. 330 kr.
Mellemklasse 15-24 måneder 365 kr. 330 kr.
Åben klasse fra 15 måneder 365 kr. 330 kr.
Championklasse * fra 24 måneder 365 kr. 330 kr.
Veteranklasse ** fra 8 år 365 kr. 330 kr.
Udenfor bedømmelse fra 3 måneder 135 kr. 115 kr.
Avlsklasse (uofficiel) fra 9 måneder 0 kr  
Opdrætsklasse (uofficiel) fra 9 måneder 0 kr.  
Juniorhandling 10-17 år 135 kr. 115 kr.

Rabatpris ved tilmelding i officielle klasser af flere hunde med samme ejer:
1. hund: 365/330 kr.
2. hund: 320/285 kr.
3. hund og efterfølgende: 275/245 kr.

* For udenlandske hunde gælder, at dokumentation for nationalt eller internationalt championat skal vedlægges
- Hunde tilmeldt i championklasse konkurrerer ikke om certifikat (CAC).

** Tilmelding af samme hund i flere individuelle klasser er ikke tilladt

Modtagelse af kvittering m.v.

Ca. 10 dage før udstillingen modtager udstilleren kvittering for sin tilmelding samt evt. nummerskilt. Begge dele skal medbringes på udstillingen. Samtidigt modtager udstilleren detaljerede oplysninger om udstillingen, og det er vigtigt, at disse oplysninger læses meget grundigt igennem. Specielt skal man være opmærksom på mødetidspunktet, der kan variere fra udstilling til udstilling.

Har man i forbindelse med en DKK-udstilling ikke senest 10 dage inden udstillingen modtaget kvittering og nummerskilt fra DKK, skal man omgående, og senest 6 dage før udstillingen finder sted, rette henvendelse til DKKs kontor. Manglende modtagelse af nummerskilt og kvittering berettiger ikke til refusion af anmeldelsesgebyret.